Klub 27
Distrikt 46
 

Skærbæk Inner Wheel Klub

Opdateret: 22.05.2019  
Skip Navigation Links
 

NÆSTE MØDE
Mandag den 5.8.2019  
Besøg af Jens Peter Kolbeck                                                                                                                             
          

                                                 

Arrangementer
Fredag den 6.9.2019
Egnsspil Højt til himlen
SORGAGRE


 

Venskabsklub
Venskabsklub: Inner Wheel Club Kiel.
www.iwc-kiel.de 

Sponsorater
Vi støtter nedenstående projekter.

Julemærkehjemmet i Kollund

Sygeplejersker i Indien


Muskelsvindfonden

Samler dåseringe til benproteser

Bestyrelsen for Skærbæk Inner Wheel 2018-19
Præsident Karen Rossen Johnsen
Vicepræsident Inge Lise Kolbeck
Pastpræsident Edith Holm
Sekretær Dorthe Schmidt
Kasserer Marianne Skov Philipp
Klubmester Irene Nielsen
ISO Mona Schrøder
Webmaster Lene Clausen 

 NYHEDER
14.06.2019
Sommerferie
I ønskes alle en rigtig dejlig og solrig sommer fyldt med gode oplevelser, og på gensyn i august.

03.06.2019
Generalforsamling, kædeoverrækkelse m.m.
En skøn sommeraften sluttede vi dette Inner Wheel år af i Karen Johnsens sommerhus på Rømø med generalforsamling og kædeoverrækkelse. Præsidenten startede med  noget meget glædeligt, nemlig at optage 2 nye medlemmer. Velkommen til Anne Marie Winther og Kirsten Lauridsen. Denne aften skulle vi også fejre vore to fødselarer -  Hanne Rosenberg og Karen Johnsen -  med deres runde fødselsdage, og de to fødselarer var værtinder ved aftenens lækre traktment. Vi  kunne også ønske tillykke til Edith Holm med 10 års Inner Wheel jubilæum. Præsidenten takkede bestyrelsen med en flot rød rose i en lille sød vase.
                  privatfotos 
 

27.05.2019
Ladywalk
Fra Skærbæk deltog Edith, Marianne og Mona i Ladywalk i Haderslev, og stort tillykke til holdet med 3. pladsen. Der kom lidt regn undervejs, men humøret var højt.

                                          ¨Privatfoto Mona Schrøder

23.05.2019
Træf med IW Kiel
6 Inner Wheelere fra Skærbæk tog imod invitationen til træf i Flensborg med vores venskabsklub fra Kiel. Et spændende og hyggeligt arrangement var tilrettelagt med et besøg på Museumsberg, hvor museumsdirektøren fortalte om udstillingen "Wem gehört die Kunst" en lækker frokost Im alten Speicher, (hvor snakken gik lystigt). Derefter en lille byvandring til Marienkirche og til slut kaffe og torte på Marien Cafeen. En flot dag i dejligt selskab, som vi alle nød meget. 
      Privatfotos Edith, Margit & Lene          



Nyhedsarkiv 
SKÆRBÆK INNER WHEEL KLUB

Skærbæk Inner Wheel har tre formål:
Samvær med mening
  • Sandt venskab
  • Hjælpsomhed og medmenneskelig forståelse
  • International forståelse
Disse tre linjer beskriver Inner Wheels formål, og det er noget, der kan mærkes i klubben. Vi mødes om spændende foredrag og støtter projekter, der gør en forskel for andre. Mest af alt har vi det sjovt og hyggeligt sammen.


Skærbæk Inner Wheel klubs historie:

Initiativtageren til Skærbæk Inner Wheel klub var Alice Holm, født 1911 i Skanderborg, der var gift med slagteridirektør Frode Holm, Skærbæk og Omegns Eksportslagteri. Frode Holm var den første præsident i Skærbæk Rotary Klub.
Alice Holm havde hørt om Inner Wheel og fattet interesse for det. Hun deltog i flere møder i Ribe Inner Wheel Klub (1953-1994). Ønsket om at starte en Inner Wheel klub i Skærbæk blev efterhånden større, det viste sig at 14 Rotaryhustruer var interesserede i at danne en klub i 1957.
Det var naturligt at henvende sig til Ribe Inner Wheel klub med ønske om, at de ville være fadderskabsklub for os med Tove Marthinsen som klubbens gudmor. Den hjælpsomhed og beredvillighed, man mærkede helt fra starten fra Ribe Inner Wheel klub, var af stor betydning for os, der var en god kontakt klubberne imellem.
Skærbæk Inner Wheel klub blev chartret den 19. april 1958, havde været under organisationen siden 11. januar 1957. Klubbens første præsident var Alice Holm med Anna Beck Petersen som sekretær

Kilde: Bodil Bjerre: Skærbæk Inner Wheel klub, -et medlemskab gennem 50 år, 1963-2013.
 
Starten til Inner Wheel's Rose:

Skikken med at give en rød rose ved særlige lejligheder, ved præsidentskifter og ved medlems- optagelser, stammer fra Sverige. Forhistorien er den, at Kalmar klubben blev chartret den 31. oktober 1957. I denne fest, der foregik i kirken, overbragte en præsident fra en svensk klub under organisationen sin hilsen med en rød rose, da der ikke var midler til en gave. Måden, det blev gjort på, betog alle, dermed var en god skik startet, som siden har bredt sig.




 


 
 
 


Se oversigt over kommende klubmøder i:


Inner Wheel Danmark

er en del af en verdensomspændende organisation: International Inner Wheel, med klubber i 104 lande, opdelt i ca 168 distrikter og med over 108.000 medlemmer i ca 3900 klubber.
I Danmark er medlemstallet knapt 3.000 medlemmer i 103 klubber.
Inner Wheel har konsultativ status (NGO) ved FN.
Inner Wheel er et kvindenetværk med plads til personlig udvikling, venskabelige relationer og engagement i hjælpearbejde.
Inner Wheel hjulet symboliserer rotationsprincippet, der på skift giver medlemmerne mulighed for at tage medansvar for klubbens aktiviteter.
Inner Wheels formål er:
- at fremme og styrke venskaber
- at yde hjælp og støtte
- at fremme og styrke forståelse mellem mennesker, både lokalt og internationalt


Sitemap   Facebook   LinkedIn   Rotary   Rotaract
Admin

Powered by Marcisoft WendtCMS